Tanke, Skrift, Tale, Dialog

Andre om Signe

Signe er god til at etablere kontakt og skabe en forpligtende dialog, der fænger og giver gode muligheder for at reflektere over egen praksis – og redskaber til at tænke nyt.
Enhedsleder Marianne G. Bargeman, Formidlingsafdelingen Statens Museums for Kunst

Signe har fra første færd markeret sig tydeligt og positivt – som en entusiastisk ildsjæl, en fremragende underviser og en idérig forsker, der skarpsindigt og analytisk dybdeborende holder fast i en idé og udnytter dens potentiale… I alle henseender kan man mærke, at det er afgørende for Signe at yde noget konstruktivt og gøre en forskel. Det er lykkedes for hende, ikke blot i forhold til hendes studerende, men også i forhold til os kolleger, der i høj grad har modtaget inspiration og nye impulser fra hende.
Professor i retorik Christian Kock, Københavns Universitet.

Signe er utrolig god til at lytte og til at stille de rigtige spørgsmål, som gør én i stand til at løse de problemer, man står med. Derudover er Signe et meget empatisk menneske.
Advokat Annette Birkmann, foredragsholder og stifter af U-Turn.

I forbindelse med evalueringen har Signe Hegelund fået de bedste udtalelser af alle de gæsteforelæsere, vi har haft tilknyttet uddannelsen. Hun er lynende skarp, en formidabel og inspirerende foredragsholder og en meget fintfølende og nærværende fagcoach.
Lektor Ida Engholm, leder af Master i Design-uddannelsen, Kunstakademiets Arkitektskole.

Både som forelæser og som sparringspartner på workshops har Signe altid fået top-evalueringer af deltagerne, som roser såvel indhold, som Signes kontante pædagogik og formidling til skyerne… Signe er fagligt meget dygtig og vidende og er også internationalt blevet bemærket for sine inspirerende og selvstændige idéer på sit faglige felt.
Centerleder, cand. Psych. Lotte Rienecker, Københavns Universitet

Signe er så sød så sød – som en lille kage!
Isak Hegelund Brodersen, 6 år

Jeg oplevede Signe Hegelund første gang på Retorikstudiet på KU, hvor hun underviste mig. Nærværende, visionær, teoretisk og praktisk kompetent –  og engagerende. Hun var et af de få forbilleder, jeg tog med mig fra universitetet, fordi hun var autentisk og gav et troværdigt levende eksempel på formidling, når den er vellykket. Det var helt naturligt at ringe til hende, da jeg stod med mine egne studerende foran afgangseksamen.”Hun er så cool – ja nærmest verdensklasse”, skrev en af mine studerende i en mail efter lektioner med Signe. Og jeg kan faktisk ikke være mere enig.
Rektor Gry Guldberg, Kaospilotuddannelsen på Malmö Högskola